Iceland Express øger nu antallet af flyvninger til og fra Billund, så rejsende også kan flyve direkte fra Billund til Island i påsken samt hele september og oktober.
En stigende efterspørgsel fra herboende islændinge får selskabet til forsøgsvis at udvide sæsonen. Forlængelsen af ruten omfatter således påsken (den 30. marts til den 6. april) samt hele september og oktober. Det betyder, at selskabet flyver direkte fra Billund til Island i påsken, samt i hele perioden fra den 4. juni til den 11. november. Se tidstabellen her.
Billetter til ruten kan allerede nu bookes til priser fra kr. 698 one way inklusive skatter og afgifter.
Iceland Express starter desuden den 1. juni en ny direkte rute fra Keflavik på Island til Newark Liberty Lufthavnen i New York, hvilket betyder, at der så bliver flere muligheder for at komme nemt og hurtigt fra Billund til New York. Dermed får alle vestdanskere mulighed for at rejse til New York via Keflavik på mandage og retur igen på fredage. Billetter fås fra kr. 3.966 t/r og kan bestilles online på www.icelandexpress.dk.