25. august 2011
Som noget nyt flyver Falk Lauritsen direkte til De Forenede Arabiske Emirater fra Billund den kommende vinter.
Selskabet tilbyder rejser ikke kun til det famøse Dubai, men også det mindre kendte og attraktive Ras Al Khaimah. De to destinationer har hver deres særpræg og byder på en blanding af støvede ørkenlandskaber, lækre strande, store shopping centre og gamle bydele med krogede basarer.
Der er afgang fra Billund hver torsdag fra den 27. oktober og hele vinteren igennem.
Rejs fx den 15. december en uge til Dubai og bo på det dejlige Arabian Park Hotel, der har gode faciliteter til familier og voksne par, og det ligger kun fem minutters kørsel fra den skønne Juneirah Beach. Hotellets poolområde består af en stor og dejlig terrasse med liggestole og parasoller. Desuden har hotellet egen restaurant og bar.
Pris pr. person fra kr. 4.398 inklusive fly retur og hotel inklusive morgenmad.
For yderligere information samt bestilling af rejse se her.